Aktørkursus

Workshop: Digitalt Rally

Foto: VisitNordvestkysten

AI OG DIGITALE VÆRKTØJER TIL TURISTVIRKSOMHEDER

DATOER:
14. november 2024 i Hurup
2. december 2024 i Hune

Under projektet Power2experience har vi arbejdet med et projektspor, som hedder Digitalt Partnerskab. Her har vi haft fokus på den digitale relevans hos turismeaktørerne, og hvad der kan optimeres, forbedres og støtte op om en bedre gæsteservice.

Ud fra dette har vi arbejdet med disse indsatser.

Step 1 - spørgeskemaundersøgelse
Ultimo 2023 fik turismeaktører mulighed for at svare på et spørgeskema, som skulle kortlægge ønsker og behov for ny viden inden for digitale løsninger. Ud fra disse besvarelser valgte vi at sætte fokus på AI, og supplere med to arrangementer om emner indenfor markedsføring.

Data fra spørgeskemaet bliver fortsat brugt i planlægningen af kommende kurser og arrangementer.

Step 2 – Digitalt Rally
Digitalt Rally er afholdt i Hurup Thy og Hune. To målrettede og visionære dage, hvor vi kunne fordybe os i, hvordan digitale værktøjer kan hjælpe med at drive en mere bæredygtig forretning. Hvordan kan de digitale værktøjer bidrage til at gøre din hverdag og drift nemmere?

Der var følgende program:

  • Workshop med AI v/Jarle Kondrup, Innovation Lab
  • Data på Nordvestkysten v/Amalie Hjorth Christensen, VisitNordvestkysten
  • Samtale saloner
    • SEO – synlighed og fremtidens søgemaskiner
    • Lyd og billeder – Skab kvalitetsindhold
    • Canva – hurtigt og effektivt design
    • Facebook & Instagram – Tips til sociale medier
    • Data på Nordvestkysten
    • Guide Danmark
    • Q&A med udviklingschefen
  • Trends og tendenser på SoMe

Nederst på denne side kan du få adgang til alle slides fra Digitalt Rally.

Step 3 - webinarer
Som opfølgning og forlængelse af vores Digitale Rally har VisitNordvestkysten tilbudt 5 gratis AI-webinarer i samarbejde med Innovation Lab. Hvert webinar tager udgangspunkt i et relevant emne hvor AI kan gøre en forskel for turisterhvervet – f.eks. markedsføring, billedredigering, databehandling samt kundeservice og administration.

  • Webinar 1: Generel introduktion til generativ AI og ChatGPT i turismebranchen. Opdag, hvordan ChatGPT kan blive din nye digitale assistent i turismebranchen.
  • Webinar 2: Marketing og generativ AI i turismebranchen. Lær at skabe målrettet indhold og nå nye kunder
  • Webinar 3: Billeder og generativ AI i turismebranchen. Skab unikke visuelle oplevelser med AI i din markedsføring.
  • Webinar 4: Databehandling og generativ AI i turismebranchen. Tag smartere beslutninger ved hjælp af AI-drevet dataanalyse.
  • Webinar 5: Administration og drift med generativ AI i turismebranchen. Forenkl dine administrative opgaver og forbedr effektiviteten med AI

Du kan få adgang til slides fra webinarerne her

Step 4 - Inspirationsmagasin
Vi ved at det kan være svært at skabe ændringer i vaner inden for det digitale. Vi håber, du har fået ny og relevant viden med hjem fra henholdsvis digitalt rally og webinarer. For at gøre det endnu nemmere har vi sammensat inspirationsmateriale inden for digitale værktøjer. Du kan få adgang til magasinet her.

Derudover kan vi anbefale at dykke med i en tidligere rapport lavet af Dansk Kyst og Naturturisme i samarbejde med bl.a. Innovation Lab, hvor der sættes fokus på anbefalinger til indgåelse af aftaler med leverandører af digitale løsninger:

Do’s and dont’s før du køber en digital løsning | Dansk Kyst- og Naturturisme

Step 5 – ERFA grupper
Vil du gerne arbejde tættere sammen med kollegaer omkring de digitale løsninger, så kan det være en mulighed med ERFA grupper. Hos VisitNordvestkysten vil vi gerne facilitere og opstarte disse ERFA grupper. Hvis du er interesseret, så send gerne en mail til Karina Dam Sørensen på kds@visitnordvestkysten.dk og forklar hvilke emner, du er interesseret i at opstarte et samarbejde omkring.

Projekt Power to eXperience udvikles og afvikles i samarbejde med Dansk Kyst og Naturturisme, Destination Vadehavskysten og Destination Sjælland med støtte fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

Denne workshop var en del af Projekt Power 2 Experience, som er støttet af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse

Følg os:

VisitNordvestkysten © 2025
Danish