Landal Fyrklit
Oplev den rå natur og de mange faciliteter på ferieparken Landal Fyrklit. Her finder du aktiviteter for alle aldre og en afstand på blot 50 meter fra havet.Bo i lejligheder med havudsigt og nyd de smukke solnedgange over Skagerrak.
Skab din egen skønne parferie i vinterperioden, hvor I kan nyde ro og nærvær. Nyd f.eks. et ophold i hyggelige omgivelser, få fantastiske oplevelser i naturen eller nyd godt af de mange, skønne smagsoplevelser.
Brug vinterferien til at koble af fra hverdagens stress og jag. Kom helt ned i gear og nyd en dag i skønne spa- og wellnessomgivelser.
Nyd en skøn middag af friske, lokale råvarer, smag på destilleriernes specialiteter eller tag med på guidet tur, hvor du selv kan finde, fange - eller plukke - og tilberede råvarerne til en lækker middag.
Spænd cykelhjelmen, hop på den tohjulede og sus afsted på mountainbiken i Nordvestkystens kuperede terræn. Skal det foregå i lidt lavere gear, kan I tage på cykeltur ad en af de skønne cykelruter, eller gå på opdagelse i naturen på vandreruterne i det fantastiske og varierede landskab.
Nordvestkysten byder på fantastiske kunstoplevelser. Her kan du bl.a. gå på opdagelse i bykunst, men også besøge kunsthaller, gallerier, kunsthåndværkere eller museer, hvor der rigtigt er plads til fordybelse.
Opdag Nordvestkystens imponerende natur i vinterferien. Her er udsigtspunkter der næsten formår at slå benene væk under jer, ikoniske bygningsværker som fyrtårne og bunkers, og omgivelser som danner de perfekte rammer til en aktiv ferie.