Autocamper Nordvestkysten for par

Roadtrip for par

Foto: Niclas Jessen

Gør jer klar til at få én på opleveren, når I tager på roadtrip i autocamper langs Nordvestkysten. På siden her finder I et turforslag, som tager jer op gennem Nordvestjylland, hvor I vil opdage de mange perler, området har at byde på.

Autocamperplads Handbjerg Marina

Jeres tur starter ved den sydligste del af Limfjorden, hvor I overnatter på autocamperpladsen ved Handbjerg Marina. Her får I den skønneste udsigt over lystbådehavnen og Venø Bugt. Området her har fantastiske forhold, hvis I er til vandsport som kitesurfing eller kajakroning. Har I lyst til en udflugt, er Frilandsmuseet Hjerl Hede kun en kort køretur væk. 

Autocamperplads ved Nr. Nissum Håndbryg

Fortsætter I vestpå, kommer I til turens næste overnatningsstop, som er på autocamperpladsen ved Nr. Nissum Håndbryg. Et stykke syd for autocamperpladsen ligger Klosterheden Plantage - et perfekt spot til en vandretur eller en tur på MTB. Tager I en afstikker ud til kysten, kan I opleve fantastiske Bovbjerg Klint, hvor I kan nyde en kop kaffe og en bid mad ved fyret.

Autocamper Nordvestkysten

03

Vorupør Camping

Turens tredje stop tager jer til Thy, hvor I overnatter på Vorupør Camping og er i centrum af det populære surfområde, Cold Hawaii. På turen til Vorupør skal I med færgeovergangen fra Thyborøn til Agger, hvorefter I kører op gennem den sydlige del af Nationalpark Thy. Mens I er i Vorupør kan I bl.a. prøve kræfter med surf og besøge det naturskønne område ved Bøgsted Rende.

Svinkløv Camping

Jeres roadtrip fortsætter mod Jammerbugten, hvor Svinkløv Camping ligger. Her er I omgivet af storslået natur, som i den grad indbyder til aktive naturoplevelser. Test f.eks. jeres MTB skills i Slettestrand eller tag på vandretur i det skønne område ved Fosdalen. Godt 25 minutters kørsel fra campingpladsen ligger Thorupstrand og, i nærheden heraf, det enestående fuglefjeld Bulbjerg.

Hirtshals Camping

Kører I nord på, når I frem til turens sidste stop, som er på Hirtshals Camping, hvor I skal overnatte med Hirtshals Fyr som nærmeste nabo. Herfra kan I tage på tur langs kysten og bl.a. prøve kræfter med surfing i Løkken, tage på udflugt til Rubjerg Knude Fyr og opleve Lønstrup Klint. Er I til fart over feltet, kan I begive jer ud på mountainbike i Tornby Klitplantage. 

Skal du på weekendtur ved Nordvestkysten?

Her er fire forslag til weekendture i autocamper

Camping

Se alle autocamperpladser

Foto: Destination Nordvestkysten

Følg os:

VisitNordvestkysten © 2024
Danish