Overnat i surfernes paradis
Om du er til forkælelse i de eksklusive glampingtelte, eller om du er mere til de charmerende hobbithytter, kan det anbefales at svinge cyklen eller lægge vandreturen forbi Nystrup Camping. Der er mulighed for at tilkøbe lækkert morgenbrød samt aftensmad på pladsen.
Nystrup Camping er netop blevet overtaget af nye ejere, som ønsker at opdyrke de muligheder, gæsterne kan få i naturen. De mener nemlig, at campinglivet handler om at opleve naturen; at bo i den, spise i den og komme ud at opleve den.
Hos Nystrup Camping har man en vision om, at campingpladsen skal være et sted, hvor man, på tværs af generationer, interesser og nationaliteter, kan mødes rundt om bålet til aftensmad og en kold øl eller over en kop morgenkaffe ved fælleshuset.
Campingpladsen byder på et væld af overnatningsmuligheder. Her er små og store hytter, runde og firkantede og luksuriøs glamping. Eller du kan vælge at overnatte på ægte festivalmanér i centrum af pladsen sammen med alle de andre naturelskende gæster.
På Nystrup Camping kan du få en god snak med nogle mennesker, man ellers ikke ville have mødt på sin vej. Om du er pensionist eller børnefamilie, surferkonge eller vandreentusiast, kan du føle dig hjemme her.
Har du lyst til at tage på cykeltur, tilbyder Nystrup Camping også cykeludlejning.
Kontaktinfo
Nystrup Camping
Trøjborgvej 22
7700 Hanstholm
Tlf: 9797 5249
info@nystrupcampingklitmoller.dk