Kystsporet

Kystsporet er en opmærket cykel- og vandrerute, der strækker sig 
igennem storslået 157 km. kystnatur fra Nørre Vorupør til Blokhus. Ruten
bevæger sig igennem charmerende kystbyer, smukke klitter, frodige 
enge og sandflugtsdæmpende klitplantager.

Kystlandskabet er fascinerende og fyldt med stærke kontraster.
Utæmmeligt som Vesterhavets og Vestenvindens brusende vildskab.
Dragende som Vestkystens uendelige sandstrande og Vestjydens
ukuelige sindighed. Værdsat året rundt af mennesker, dyr og planter.

Oplev Kystsporet i fuld længde, eller blot et udsnit. Du er lige
velkommen, på cykel eller til fods. Vi er sikre på at du vil nyde turen, og
de tilbud vi stiller til rådighed – se mere herunder.
 

Feriesteder - Blokhus

Byerne langs Kystsporet

Foto: Destination Nordvestkysten

Oplevelser for alle

Find inspiration til din næste cykel- eller vandretur i Kystsporets video. Den viser nogle af de oplevelser der findes langs sporet. Vi arbejder sammen i området og udvikler løbende nye oplevelser, så følg med på siden og hold dig opdateret.

Par på cykeltur på kystsporet
Foto: Destination Nordvestkysten

Kystsporet er officielt åbent fra påske og frem til efterårsferien. Vandrer eller cykler du ad sporet udenfor denne periode, bør du tage dine forbehold i forhold til sporets underlag.

Følg os:

VisitNordvestkysten © 2024
Danish