Oplevelser til Fars dag
Far er den bedste! Og han fortjener kun det bedste. Men hvad er det bedste for lige præcis din far? Her finder du inspiration til oplevelsesgaver, du kan give din far i anledningen af hans dag - Fars dag - den 5. juni.
Fars dag i Nationalpark Thy
I anledningen af Fars dag har Thy Whisky sammensat et arrangement, der både byder på aktivitet, unikke smagsoplevelser og ikke mindst hyggeligt samvær med din far. Her får I nemlig mulighed for at være sammen, opleve naturen, spise en god middag og naturligvis nyde en whiskysmagning sammen.
Giv din far en nostalgisk oplevelse
På en Puch Maxi tur får du og din far nostalgi for alle pengene. Her kan I tage med Hedegaard Outdoor og MaxiTours på guidet tur på de to-hjulede rundt i Thyborøn, I kan leje knallerter og tage ud på egen hånd eller gå all in og tage på "Maxi roadtrip". Uanset hvad er I garanteret gode grin og højt humør, når I drøner derudaf.
Tag på Vestkyst saFARi i Landrover
Tag din far med på en fantastisk tur langs kyststrækningen mellem Løkken og Lønstrup. Her vil I bl.a. komme forbi bunkerne og køre langs den barske klint. Undervejs vil I gøre flere stop, hvor I både får tid til at se, mærke og høre om den natur, I er omgivet. af. En spændende og lærerig oplevelse for dig - og helt sikkert også din far.
Tag din far med på bryghus
Øl er som bekendt vejen til de fleste fædres hjerte, og måske er din far ingen undtagelse? I så fald kan du med fordel tage ham med en tur på bryghus, hvor I begge kan blive kloge på processerne og indholdet, og måske vigtigst af alt - smage på varerne.
Oplevelsesgaven til den aktive far
Kan din far lide aktivitet og fart over feltet, vil han elske en tur på MTB. Hos Mountainbike Slettestrand kan I leje jeres mountainbikes. Et stenkast derfra starter en helt fantastisk rute, der tager jer igennem et kuperet og udfordrende terræn, som til gengæld også er noget af Danmarks smukkeste.
Imponer din far med gourmet
Giv din far en gastronomisk oplevelse i særklasse på Nørre Vosborgs gourmetrestaurant N. V. Tasting, som er beliggende i herregårdens stemningsfyldte, gamle bygninger. Her bliver jeres smagsløg i den grad forkælet, og I er garanteret en spiseoplevelse, I sent vil glemme.
Lad din far teste sine surf skills
Har du lyst til at give din far en sjov men udfordrende oplevelse, kan du med rette tage ham med på surfkursus ved et af de fantastiske surfspots langs Nordvestkysten. Her vil I med sikkerhed vil få nogle sjove timer i bølgerne ved Vesterhavet. Og hvem ved, måske er der en ægte surfer gemt i din far.
En hyggelig Fars dag i Blokhus
Er din far ikke til heldagsture og aktive oplevelser, men der imod til de mere rolige af slagsen. Eller vil du bare gerne forkæle ham med en god smagsoplevelse? Så kan du invitere ham på en lækker frokost, et glas vin eller eftermiddagskaffe og -kage i de hyggelige omgivelser hos Strandhotellet Blokhus.
En fars dag i vandsportens tegn
Tag din far under armen og brug sammen en dag på vandet ved smukke Handbjerg Marina i Venø Bugt. Er I til kitesurfing, finder I her perfekte forhold til den salgs, men her er også mulighed for at stå på SUP eller sejle i kajak, hvorfra I for alvor kan nyde naturen ved Limfjorden. Ved marinaens grejbank, kan I leje både SUP og forskellige kajakker.
På fisketur med far
Er din far glad for vand - og for fisk - så er en fisketur på haw med en af de mange kuttere, der sejler ud fra forskellige spots langs Nordvestkysten, garanteret en oplevelse der vil glæde ham. Her får I en hel dag sammen på vandet, hvor I selv er med til at fange fiskene, som I efterfølgende kan få med hjem og tilberede.