Naturoplevelser i Løkken
Naturen ved Løkken er hele enestående og er bestemt værd at opleve, hvis du besøger eller holder ferie i den populære badeby. Brug naturen her til ro og fordybelse eller til at skabe fantastiske, aktive oplevelser som par eller med hele familien.
Ferie i skønne naturomgivelser
Hop i et par praktiske sko og gå en tur i f.eks. Nybæk Plantage eller Vendsyssels Plantage. Holder I ferie med hund, kan i med fordel tage et smut forbi Løkken hundepark, hvor jeres firbenede ven kan få brændt noget krudt af.
Naturen i og omkring Løkken er meget varieret og er både for dig, som er interesseret i historie, dig som ønsker aktive oplevelser, og for dig som bare gerne vil slappe af i de skønne omgivelser. Naturomgivelserne rummer både hyggelige skove og plantager, skønne badestrande, bunkere fra 2. verdenskrig og barske kystskrænter.
Foto:Destination Nordvestkysten
Besøger du Løkken i sommerhalvåret vil du ikke kunne undgå at opdage de knap 500 badehuse, der udgør Den Hvide By, på den sydlige side Løkken strand. Går du en tur på den nordlige del af Løkken strand vil du opdage Furreby Kystbatteri. Et spændende område at besøge, for den historieinteresserede. Herfra kan du tage videre nordpå mod Nr. Lyngby strand, hvor du bl.a. kan paraglide udover skrænten og stranden. I det fjerne kan du ane den imponerende Lønstrup Klint og Rubjerg Knude Fyr.