7 spændende idéer til en aktiv efterårsferie
Planlæg en spændende aktiv efterårsferie ved Nordvestkysten
Ovenpå en travl sommer kan en kort ferietur med et par afslappende feriedage i enestående natur med forkælende gastronomi og spændende oplevelser både virke opløftende og restituerende. Nordvestkysten er perfekt for dig, der drømmer dig væk fra den travle hverdag
Oplev de imponerende udsigter og naturen, der så småt skifter over til flotte efterårsfarver, mærk vesterhavsvinden og lyden af bølgerne, der slår ind mod kysten og nyd dejlige, lokale smagsoplevelser, der på én gang både forfører og forkæler dig og din rejsepartner.
Vi har samlet inspiration til spændende oplevelser og aktiviteter til en miniferie til jer, der gerne vil opleve efteråret langs den danske Nordvestkyst enten fra et hyggelige sommerhus i klitterne tæt på havet, et historisk badehotel eller måske et autentisk Bed & Breakfast.
Besøg det populære sted med Rubjerg Knude Fyr, der blev flyttet for nylig. Naturen på stedet er helt enestående, og her kan du nyde udsigten over havet fra de høje skrænter. Alternativt kan du køre til Nørlev strand og tage bilen med ned på stranden og opleve naturen fra strandsiden eller bestille en guidet Vestkyst safari i landrover med OutNature fra Løkken.
Besøg den hyggelige ferieby, som rummer meget spændende kunsthåndværk. Oplev de arbejdende værksted hos eksempelvis glaspuster Leif Vange eller keramikerne Keramoda og Dorte Visby. Besøg f.eks. den populære restaurant på Villa Vest Badehotel eller nyd en imponerende brunch hos Keramikcafeen Møllehuset, hvor hjemmelavede specialiteter og smukt drejet keramik skaber hyggelig stemning.
Nyd den smukke udsigt fra toppen af Hirtshals Fyr og bliv forkælet på et af områdets populære spisesteder f.eks. med en gourmetoplevelse på Restaurant Abstrakt eller et besøg og fantastisk udsigt hos Restaurant Lilleheden. Besøg Ørnereservatet og oplev de majestætiske ørne, når de udfolder sig lige over dig.
Besøg det smukke, gamle Børglum Kloster fra 1035 og oplev de historiske rammer, der vidner om en tid, hvor Danmark blev styret fra Vendsyssel.
Vesterhavsdyp er fristende året rundt. Kombiner en tur i bølgerne med forkælelse i Saunahytten på Løkken strand. Flere steder kan du også være med til fælles morgendyp f.eks. i Blokhus, som bader hver dag kl. 8.00 hele året eller på Husmoderstranden i Hirtshals, bader kl. 7 i hverdagene og kl. 8 i weekender. Svømmeturen afsluttes ofte med smagfuld bjesk, som du lige kan varme dig på!
Oplev fortryllende papirklip hos landets eneste Museum for Papirkunst i Blokhus, hvor meterlange papirklip udarbejdet med lille broderisaks fortæller historier og tryllebinder publikum. Oplev imponerende sandskulpturer hos Skulpturparken Blokhus og afslut turen med forkælende gastronomi hos Restaurant Blå på Strandhotellet Blokhus eller det smukke autentiske maritime miljø i den gamle strandingsgård med feriebyens ældste bygning Restaurant Futten.
Gå på opdagelse sammen hos Nordsøen Oceanarium, hvor Nordens største akvarium byder på et unikt indblik i livet hos Nordsøens spændende undervandsskabninger. Gå hånd i hånd gennem mørket til de mange spændende og interaktive udstillinger, hvor smukke akvarier lyser op og sæt jer ned i caféen, hvor og en lækker frokost og hinanden selskab kan nydes.
Besøg Svinklovene og Fosdalen, som er en del af Danmarks Naturkanon. I efterårsferien (uge 42) er der en Bæredygtighedsfestival i området med mange aktiviteter, hvor der også arrangeres guidede ture, som du kan deltage på. Fuglefjeldet Bulbjerg er et besøg værd. Oplev den smukke udsigt over hele bugten fra toppen, gå ned i bunkeren eller tag trappen ned på stranden og se alle fuglene, der har yngleplads på fjeldet.
Besøg Nationalpark Thy og kør turen ad Kystvejen imellem Hanstholm og Klitmøller, hvor naturen er noget helt særligt. I Nationalpark Thy bør du gøre stop ved Isbjerget, som er det højeste punkt i Hanstholm Vildtreservat. På Stenbjerg Landingsplads bør du opleve de små smukke fiskehuse og evt. besøge nationalparkens informationscenter. Gør holdt ved Lodbjerg Fyr, tag turen til fyrets top hvorfra der er udsigt over hederne og havet og afslut f.eks. dagen med middag på restaurant Agger Darling.
Besøg Thy Whisky, som et dansk økologisk whiskydestilleri, lavet på den øko-gårde Gyrupgård i Thy. Her kan du bl.a. komme med på rundvisning på gården og se destilleriet, mens du ligeledes deltage i whiskysmagning, hvor du smager forskellige smagsprøver. Du kan også smage en øl lavet på Gyrupgårds eget malt og lidt andre specialiteter lavet på gårdens råvarer.
Besøg Bovbjerg Klint og Bovbjerg Fyr, hvor du får en helt enestående naturoplevelse sammen med dejlig nordvestjyske hjemlighed i fyrmesterens gamle stuer, som i dag huser en café med dejlige smagsoplevelser med fisk, krondyr, Vesterhavsost, der er lagret ved Bovbjerg, grønt og lækre hjemmebagte kager, som på søndage udgør et helt særligt søndagskagebord.
Oplev stedet hvor H. C. Andersen overnattede. Gå en tur i den skønne natur omkring herregården eller nyd et måltid i restauranten der er etableret i nordfløjen fra 1600-tallet – det hele nyindrettet med respekt for tiden der svandt. Tag med på en rundvisning på Herregården og se de smukt restaurerede stuer, der året rundt er pyntet med årstidens blomster, eller nyd en gåtur i den omkringliggende park.
Deltag på de spændende guidede ture som Jyllandsakvariet i Thyborøn arrangerer. På en spændende sælsafari kan du opleve sælerne på sandbankerne i fjorden eller du kan sejle med båden på Østersafari og smage fjordens fristelser. Er du mere til aktiviteter indendørs kan du opleve imponerende isskulpturer og spændende lyssætning hos Iskunsten.
Oplev Fårup Sommerland i et helt andet og meget mere romantisk lys, når skoven lyses op af tusindvis af lamper til Lysfald. Med lækre, nye spisesteder er der rig mulighed for en sanselig oplevelse for to. Parken åbner allerede i weekenden d. 7.-8. oktober og har åbent hele efterårsferien til kl. 21.30.
I det nationale testcenter ved Østerild står en række de gigantiske energikilder, og du har mulighed for at komme helt tæt på i efterårsferien. Her kan du tage med på en guidet tur, hvor der først vil være intro ved Besøgscenteret, hvorefter du i egen bil kører rundt ved de enorme vindmøller og bliver guidet via radiosender.
Prøv VLTJ og få en hyggelig togtur, hvor du samtidig får set noget af den smukke vestjyske natur. VLTJ kører hver dag mellem Vemb, Lemvig og Thyborøn. VLTJ er blandt andet kendt fra VLTJ-kultsangen, som det lokale band Tørfisk lavede flere år tilbage, hvor togtur og landskab hyldes i herlige vestjyske vendinger. Kombiner turen med en guidet tur på Puck Maxi i Thyborøn med Hedevang Outdoor, og se hele området på en autentisk og humoristisk måde med bundgas, grøn mælkekasse og rævehale!
Fantastisk beliggenhed, prisbelønnet arkitektur og stormfulde strandingshistorier kendetegner Strandingsmuseum St. George. Museet rummer bl.a. mange tusinde fund fra vraget af de 2 skibe, der strandede juleaftensdag i 1811 ud for Thorsminde. Næsten 1400 søfolk omkom. Gennem scenografi, lyd, lys og film formidles historien på en ny og anderledes måde.
Lodbjerg Fyr ligger midt i Danmarks største vildmark Nationalpark Thy, og er udgangspunkt for vandreture ud i det uberørte landskab i klitterne mellem Lodbjerg og Lyngby. Gå helt op i fyret og nyd udsigten over en landskab, der er domineret af klitplantage og forrevne havklitter. Trænger du til selvforkælelse efter de mange kilometer i benene, så er det tid til et besøg hos Sydthy Kurbad, hvor du kan nyde wellness behandlinger, udendørs vildmarksbade og fire forskellige saunatyper. Slut evt. dagen af med lækker mad og overnatning på Hotel Thinggaard nær Thisted.