Fiskefrikadeller i Thorupstrand Fiskehus

Danmarks bedste fiskefrikadeller i Thorupstrand

Foto: Destination Nordvestkysten

Lige midt på Kystsporet ligger charmerende Thorupstrand, som blev landskendt i tv 2 programmet ”Gutterne fra kutterne”. 

På stranden finder i Danmarks bedste fiskefrikadeller hos Thorupstrand fiskehus. Her arbejdes kun med lokale og friske råvare. Spis din frokost eller aftensmad i den skønne brise fra Vesterhavet og udsigten til de karakteristiske blå fiskekuttere. 

I et vindblæst hjørne af Danmark helt nede ved stranden finder du Thorupstrand Fiskehus – som er både madhus og fiskebutik. Her finder du natur-skånsomt fanget fisk, simple fiskeretter og lokale specialiteter.

Vælg ud fra et lille menukort, hvor det er fisken, der spiller hovedrollen. Du kan nyde den naturskånsomme fangede fisk og de økologiske råvarer på stedet. Gå ombord i den række lokale specialiteter og spis frokost med fødderne i sandet, mens der kigges ud på Vesterhavet og de blå kuttere. Er blæsten for hård, kan du krybe i ly på den hyggelige førstesal i Fiskehuset.

Som noget nyt, kan I også hænge ud på den nye strandbar Revlen, hvor der svinges kolde fadøl fra Thy, G&T’s og Cava over disken - helt ind i det tidlige efterår. Smag desuden de lækreste fiskeburgere, eller nogle af de andre smagfulde tilbud. Bemærk at her kun serveres lokale varer.


 

Fisk, events & musik

Husk at købe fersk fisk med hjem til aftensmaden, eller hold en pause fra kødgryderne, og snup Fiskehusets hjemmelavede retter og delikatesser med som take away. 

Hold også øje med events hos Revlen X Thorupstrand Fiskehus og deltag i Kutterkoncerter på stranden eller tilmeld dig filleteringskurser hos Fiskehuset. 

 

Thorupstrand fiskehus

Foto:Destination Nordvestkysten

Ta´ madpakken med når du kommer forbi Thorupstrand Fiskehus

Når du kommer forbi Thorupstrand, finder du Thorupstrand Fiskehus ved haw på stranden. Her kan du hente en lækker madpakke, som du kan tage med på din videre tur og nyde den hvor og hvornår du er sulten og finder en smuk udsigt. Thorupstrand Fiskehus tilbyder en lækker fiskefrikadelle sandwich med en valgfri øl eller vand 75,-DKK

Kontaktinfo

Thorupstrand fiskehus    
Thorup Strandvej 329
9690 Fjerritslev        

Telefon: 50 46 90 81

 

Oplev Kystsporet

Overnatning
ikon-overnatning-kystsporet
På tur ved Kystsporet
ikon-ta på tur
Highlights
Highlights-ikon-kystsporet
Mad & drikke
Ikon-mad og drikke-kystsporet
Cykelservice & udlejning
ikon-cykel-kystsporet
Kystsporet
Kystsporet-ikon

Følg os:

VisitNordvestkysten © 2024
Danish