© Foto:
Vandretur - Kløverstierne i Gudum
Landskabet omkring Gudum blev formet under istiden.
Klostermøllen, som stammer fra 1400-tallet, ligger i smeltevandsdalen Trælborgdalen. Møllen ejes i dag af Tovborg-familien, som kan føre sit tilhørsforhold til møllen helt tilbage til 1854.
Oplev det gamle Gudum Kloster, Gudum Kirke og Klostermøllen på Kløverstien Kirke- og Kloster-ruten.
Undervejs er der opstillet fortællerbænke. Her kan du scanne QR-koder og høre fortællnger fra egnen.
Gå på opdagelse i "Gudernes land" i Gudum ved Lemvig på de 4 Kløverstier-ruter i Gudums skønne natur formet af istiden.
Vælg mellem:
- Kirke/Kloster-ruten på opdagelse i det historiske og ideologiske Gudum
- Fiskebæk-ruten går ad mælkeruten - få en ”røver” i Klostermølle
- Fladå/Råbjerg-ruten går gennem det biologiske og geologiske Gudum.
- Gudumlund-ruten viser livet på landet - fra bronzealder til nutid.
Gudum ligger 10 km øst for Lemvig og 10 km vest for Struer. Områdets natur har det hele: gravhøje, dale, slugter, skov, eng, lynghede og fjord.