[UDSOLGT] Guidet svampetur i Nybæk Plantage
Kom med på en lærerig og oplevelsesrig svampejagt i efterårsferien - i Løkken.
Naturvejleder Jakob Kofoed fra Vendsyssel Historiske Museum, guider og fortæller interessante historier om svampene, med særligt fokus på hvilke svampe der kan spises, og hvilke der bør undgås.
Svampejagten afsluttes med en gennemgang af de fundne svampe ved madpakkehuset. Medbring gerne en kurv til svampene og en lille kniv. Vi vil stå klar med en kop friskbrygget kaffe, men du er også velkommen til selv at medbringe en varm drik.
Efter svampejagten vil kokken Esben Daarbak fremtrylle tre delikate appetizers, lavet med dagens svampe og andre vilde ingredienser fra skoven. Disse små retter serveres til et udsøgt glas hvidvin fra SuperBrugsen Løkken.
Program:
kl. 10:30: Svampejagt med naturvejleder Jakob Kofoed – medbring gerne selv kurv og lille kniv til svampene.
kl. 12.00-12.30: Gennemgang af dagens fund, ledsaget af friskbrygget kaffe.
kl. 12.30: Kokken Esben Daarbak giver tips & tricks til brugen af svampe i madlavningen, mens han tilbereder 3 forskellige appetizers af de indsamlede svampe og andre råvarer fra naturen, som nydes til et dejligt glas bourgognevin.
kl. 13:15: Tak for i dag.
Praktisk:
- Køb billet på www.billetsalg.dk - klik her eller via Løkken Turistbureau
- Kom i god tid - vi mødes ved madpakkehuset - følg besch flagene i skoven
- Tag en kurv og en lille kniv med
- Praktisk fodtøj
- Find frem til p-pladsen v/ Nybæk Plantage via Google Maps: klik her