©  Foto:

Udendørs historisk oplevelse - Mindepark for Jyllandsslaget

Gå på oplevelse i det fri ved Sea War Museum og Mindeparken for Jyllandsslaget i Thyborøn!

På grund af Corona restriktioner kan Sea War Museum kan desværre endnu ikke byde indenfor, men vi kan tilbyde store oplevelser udenfor i flot natur.

• Foran museet er opstillet 2 store kanoner - læs om deres historie på skiltene på museets væg.

• På bunkeren ved museet er endnu en kanon. Skiltet ved kanonen fortæller dens historie.

• Overfor kanonen viser et skilt med pile vejen til en gåtur langs Mindeparken - i vejkanten passeres skilte med navne og længden på skibene fra Jyllandsslaget - se tilbage på udgangskiltet og få en fornemmelse af, hvor store disse skibe var - sidste skilt på stien "HMS Queen Mary" 214,5meter.

• I Mindeparken står en sten for hvert skib -11 tyske og 14 engelske - der gik ned i Nordsøen ud for dette sted i verdenshistoriens største søslag: Jyllandsslaget den 31. maj og 1. juni 1916 under første verdenskrig. De 400 menneske figurer symbolisere de 8645 engelske og tyske søfolk der omkom under slaget. Gå en tur mellem stenene - på hver sten står det antal omkomne, der var på skibet. De tyske skibe begynder med SMS (Seiner Majestät Schiff) og de engelske skibe med HMS (His Majesty's ship).

• Kig over klittoppe, gå en tur på stranden og nyd synet af den trafik af skibe, der er i Thyborøn kanal.

• I Sea War Museums gård øst for museet, finder I en udstilling af: miner, torpedoer og vragdele. Tjek skiltene ved de udstillede genstande for mere information.

• Udstillingen af vragdelene, som for det meste er indkommet med fiskere fra Nordsøen, har til formål at vise, hvor hurtig nedbrydning havet udsætter vragene for. Det er derfor vigtigt i tide at få undersøgt og bjærget genstande fra vragene inden værdifuld viden går tabt. Dette arbejde udgør en stor del af Sea War Museums forskningsarbejde.

Se mere om museet ekspeditioner her på vores hjemmeside.

Følg os:

VisitNordvestkysten © 2024
Danish