©  Foto:

Tekstilformgiver Else Kørschen

Else Kørschen er uddannet tekstilformgiver fra Designskolen Kolding i 1990 og væver i dag med metal – primært kobber. Hun skaber fortrinsvis ikoner og vævede rumdelere og arbejder med kontrasterne mellem det matte og det blanke, det kompakte og det fjerlette, det rå og det fine. Det kan være en mat, rå metalflade, der har fået følgeskab af et stykke blankt metal, der på den rå baggrund nærmest fremstår som en fin, skrøbelig blonde.

Else Kørschen - kunsthåndværker i Ramme

Det er ikke tilfældigt, at Else Kørschen har kastet sig over metallet som det foretrukne materiale på væven. Hendes far producerede metalvarer, og det har givet hende lysten og inspirationen til at kombinere de gamle, bløde væveteknikker med de hårde, formfaste materialer.

Else Kørschen finder mange af sine materialer på skrotpladser, hvor metallet har fået patina og bærer præg af at have gjort nytte i andre sammenhænge. Ved at kombinere genbrugsmaterialerne med nye, finere materialer opstår der nyskabende, harmoniske og inspirerende kunstværker.

I 2016 åbnede Else galleri på adressen Stationsvej 11 i Ramme, hvor hun udstiller egne værker sammen med kunst af andre kunstnere.

I forbindelse med åbne døre udstilles maleri og grafik af Lis Jensen, keramik af Marianne Dalgaard Christrup, glas af Clara Margarita Lundby og keramik af Elsebet Bondgaard.



Else Kørschen er uddannet tekstilformgiver fra Designskolen Kolding i 1990 og væver i dag med metal – primært kobber. Hun skaber fortrinsvis ikoner og vævede rumdelere. I hendes kunst arbejder hun med kontrasterne mellem det matte og det blanke, det kompakte og det fjerlette, det rå og det fine. 

Else byder indenfor i hendes værksted, hvor der er gang i væven. Der er mulighed for, at se hvordan hun arbejder med materialerne, og hvordan nye værker bliver til.

Følg os:

VisitNordvestkysten © 2024
Danish