©  Foto:

Shelterplads i Tornby Klitplantage

Tilbring natten i naturen og vågn op til naturens mange lyde. I Tornby Klitplantage er der anlagt shelterpladser, hvor man gratis kan overnatte. 

Overnat i det fri og oplev naturens skønne omgivelser ved shelterpladsen i Tornby Klitplantage.

I Tornby Klitplantage er der rig mulighed for at overnatte i det fri. I plantagen finder du en shelterplads hvor der er en shelter med plads til 6 personer. Det er tilladt at slå telt op på sletten tæt ved shelteren, og dermed kan man sagtens være flere end 6 personer på pladsen.  

På pladsen finder du også borde/bænkesæt hvor man kan nyde sin mad og drikke. På pladsen er der også bålplads med grillrist, så der er rig mulighed for at lave mad under åben himmel.

På pladsen er der også brænde, brændeflækker samt drikkevand i sommerperioderne.

Pladsen har dog ikke affaldsspand så derfor skal du tage dit affald med dig når du forlader pladsen.

Pladsen ligger direkte ud til vestkystruten, og den nærmeste parkeringsplads er ca. 500 meter fra shelterpladsen mod parkeringspladsen på Rævskærvej.

Det er ikke muligt at booke pladsen på forhånd, men da man har rig mulighed for at sætte telt op på pladsen, er det et lækkert område med plads til mange.

Når du befinder dig i naturen, er det altid en god idé at orientere dig om områdets regler. Læs mere om Tornby Klitplantage her, og regler for overnatning i det fri her.

Følg os:

VisitNordvestkysten © 2024
Danish