©  Foto:

Sevel Kro

Sevel Kro i naturområdet ved Sevel med søer, skov og hede. Kroen har eksisteret siden 1700-tallet. Den traditionsrige ret "øl-ben" fra Vestjylland serveres efter kroens egen opskrift fra 1760 – og den akkompagneres af både snaps og kroens sennep.

Her er hygge og romantik. Både øjet og smagsløgene vil nyde lækkerierne fra kroens køkken, hvor den danske madkultur bevares og krydres med et pift af moderne madkunst.

Sevel Kro ligger midt i det skønne naturområde ved Sevel med søer, skov og hede. Kobl fra og nyd et ophold på kroen, der har taget imod gæster siden 1700-tallet.

Kroen har sin egen snaps som er fremstillet på lokale hedeurter, som kan nydes til  den populære egnsret - "Ølbien".  Den traditionsrige ret fra Vestjylland serveres efter kroens egen opskrift fra 1760 – og den akkompagneres af både snaps og kroens sennep.

Her er hygge og romantik i højsædet! Både øjet og smagsløgene vil nyde lækkerierne fra kroens køkken, hvor den danske madkultur bevares, men også krydres med et pift af moderne madkunst. 

Sevel Kro er kendt for sit gode køkken og sine danske kvalitetsråvarer - herunder dansk kød produceret med fokus på dyrevelfærd.

Her er både en dejlig gård- og krohave, havestue og hyggelig restaurant. Stedet er kendt som en af områdets allerbedste restauranter og disker op med smagfulde retter baseret på sæsonens lokale råvarer.  

Sevel Kro tillader hund på udvalgte værelser.

En sjov historie om værelserne er, at skuespilleren Poul Reichhardt overnattede på værelse 9, når han opholdt sig på kunstnerkroen under optagelserne til filmen "Jens Langkniv".

Få kilometer fra kroen ligger både Frilandsmuseet Hjerl Hede, Stubbergård Sø og Stubbergård Klosterruin. Sevel er en smuk gammel landsby, som emmer af hygge og romantik – ikke mindst takket være den hyggelige kro midt i byen.

 

Følg os:

VisitNordvestkysten © 2024
Danish