©  Foto:

POUL HALBERG POWERTRIO BESØGER NØRRE VOSBORG

 
Poul Halberg (guitar & vokal)
Jette Schandorf (bas) &
Jesper Thomsen (trommer)
 
 
 

…er navne vi sædvanligvis forbinder med danske popsucceser som Halberg Larsen, News, Ray Dee-Ohh, Lis Sørensen, Rasmus Seebach, X-Factor bandet …
Imidlertid har de tre erfarne og kreative musikere en trio, hvor de hylder nogle af deres egne
inspirationskilder fra en af rockens allermest kreative og turbulente perioder – slutningen af
60’erne…
I de år blev inspirationen og grobunden skabt til meget af den rock og pop, vi lytter til i dag.
Med navne som Jimi Hendrix, Cream, The Doors, The Beatles, Blind Faith osv., står mange af de
bedste sange fra den periode, som milepæle i rockhistorien den dag i dag. Tænk bare på numre
som “Voodoo Child”, ”Sunshine of You Love”, “Crossroads” og “Little Wing”.
Gennem de sidste 20 år har Powertrioen udforsket dette repertoire på kryds og tværs på de
danske scener. Det er også blevet til to albums: ”Strange Brew” og “PsychElectric Journey”. Her
giver Powertrioen deres eget bud på nogle af deres helt personlige favoritter fra perioden – uden et
sekund at dynge musikkens tidløshed til med nostalgi!
Det engelske udtryk for at spille musik er “to play”, som jo også betyder “at lege”. Og det er lige
præcis det, de tre musikere gør med et på alle måder helt unikt sammenspil opbygget gennem 40
års erfaring på de danske scener.
Er man til skarpskårne rock riffs, indfølt blues guitar og et repertoire der både udfordrer og vækker
minder, bør man opleve denne trio.
Og husk luftguitaren!

 

Varighed 2×45 min

KONCERTBILLET MED MAD

Middag fra Classique
En lækker koncertmiddag med mange spændende retter. Retterne anrettes på små fade der serveres som en “social dining” på de enkelte borde. Menuen serveres af flere omgange – forretter, lunt og dessert.

Koncertmiddagen starter kl.17.30

KONCERTBILLET MED OVERNATNING & MAD FOR 2 PERSONER

Du kan også vælge den “fulde pakke” og gøre koncertoplevelsen til et fantastisk getaway med overnatning på vores hyggelige herregård. Du får således alt dette for 2 personer: 

Koncertbilletter, koncertmiddag med mange spændende retter, der anrettes på små fade og serveres som en “social dining” på de enkelte borde. Herforuden får du overnatning i hyggeligt dobbeltværelse og vores eftertragtede morgenbrunch dagen derpå.

 
 
 
 
 

Følg os:

VisitNordvestkysten © 2024
Danish