Morup Mølle Kro
Engelsk GastroPub i Thy
Når du besøger eller overnatter på Morup Mølle Kro, vil du blive mødt af en unik kulinarisk oplevelse, der kombinerer lokal dansk madkultur med en engelsk-inspireret pubmenu. Kroens restaurant er byder på en afslappede og hyggelige atmosfære, hvor gæsterne kan nyde velsmagende retter, der både hylder det lokale område og samtidig giver et twist med klassiske engelske pubfavoritter.
Morup Mølle er i 1603 kendt som Morupmølle. I det lille samfund var der vandmølle, der fungerede
til 1901, med kro, et andelsmejeri oprettet 1886, Hvidbjerg-Ørum sparekasse 1905 samt mølleri til
farvning af klæde. Farverens mølle var en vindmølle, der beskrives som storslået. Den fungerede til
midten af 30´erne.
Området blev udskiftet 1798 og er opdelt i mange og karakteristiske lange smalle parceller fra
vejforløbet vest for Hvidbjerg å og her ned til.
Syd for Morup Mølle lå Ørum slot og voldstedet ligger i den tørlagte nordlige del af Ørum sø.
Ved Morup Mølle lå hovedgården Morup (1355 Modorp), som i 1367 skødedes til Valdemar
Atterdag (se Trap 1962 Bedsted sogn) og gården Skottergård, der forsvandt i 1800 tallet.
Kroen i Morup Mølle er en gammel kgl. privilligeret kro, hvis park igennem en menneskealder har
været et yndet udflugtsmål og er den dag i dag kendt for sine meget store og gamle rododendron.
Parken ligger ud til Hvisbjerg Å, hvorfra der var mulighed for at sejle med kano.