© Foto:
Mor og barn
MOR OG BARN. En granitskulptur af Børge Jørgensen fra 1952, kom til Hjørring i 1975. Skænket af Vendelbobanken (Jyske Bank).
Indenfor skulpturens kvadratiske blok fortæller Børge Jørgensen den universelle historie om kærlighedsforholdet mellem mor og barn. Moderen favner sit lille barn i kærlig beskyttelse, men om ganske få sekunder vil barnet vriste sig fri og bevæge sig ud i livet. Man ser det af de to små fødder og bagdelen, der stritter udenfor favntaget.
Børge Jørgensen er bedst kendt som abstrakt billedhugger, men var i sine tidligste år optaget af den stilfærdige naturalisme, som prægede 1950ernes billedhuggerkunst.