©  Foto:

Madsmedjen Slettestrand

Madsmedjen er en del af Feriecenter Slettestrand, og ligger på gården ”Den Gamle Smedje” i Hjortdal, få minutters gang fra Svinkløv Klitplantage.

Madsmedjen danner rammen om unikke oplevelser i naturen, hvor omdrejningspunktet er naturgastronomi og vild mad. Du kan komme med en af Madsmedjens uddannede kokke ud og sanke urter i naturen og derefter tilberede et vildt måltid af urter og lokale råvarer.

Madsmedjen er bygget på fundamentet af gårdens gamle dyrestald, men selve bygningen er nyopført i 2017 og fremstår rustik og indbydende. Her opstår hurtigt en uformel og hyggelig stemning, når der er ild i de brændefyrede ovne og man samles omkring plankebordene på et leje af lammeskind.

Kresten Kronborg er manden bag Madsmedjen. Han er uddannet kok og tidligere køkkenchef på Feriecenter Slettestrand. Han har i mange år arbejdet med at bringe naturens og årstidens smage ind i sin mad .

I Madsmedjen tilbydes åbne arrangementer ligesom du kan booke et privat arrangement. Skal du holde et kursus eller konference lidt udover det sædvanlige, kan du holde det i rustikke og afslappede rammer i Madsmedjen. I kan holde mødet mens duften af nybagt brød breder sig fra de brændefyrede ovne. Og evt. slutte dagen af med at koble af i naturen og omkring bålet.

Hold øje med arrangementer, koncerter, foredrag mm. under ”Arrangementer” på Madsmedjens hjemmeside.

Følg os:

VisitNordvestkysten © 2024
Danish