©  Foto:

Løkken Idrætscenter og Hostel

Løkken Idrætscenter byder på flere forskellige faciliteter I kan benytte jer af. Dette indebærer både sportsaktiviteter, svømmehal og Hostel. Herudover kan man også komme på træningsophold og lejrskole.
De er centralt placeret i hjertet af badebyen Løkken, med under fem minutters gang til stranden og gågaden.

Svømmehal

Svømmehallen er topmoderne med lavklor status og Idrætscenteret mener, at vandkvaliteten er helt afgørende – derfor kan man altid læse alle målinger, på deres hjemmeside.

Der er flere forskellige faciliteter man kan gøre brug af;
25 meters bassin med seks svømmebaner, 3- og 1- meter vipper og en temperatur på ca. 26,5 grad.
Varmvandsbassin med bobble zoner, massage dyser og 33 grader.
Spa-bad med plads til syv personer med en temperatur på 37 grader.
Sauna opdelt i damer og herrer med plads til 10 personer i hver.
Rutschebane, hvor man kommer rundt både inde- og udenfor.

Motionscenter

Fitnesscenteret er topmoderne, med mulighed for vejledning fra en certificeret DGI Fitness instruktør.
Her kan man komme ind med både løbende medlemskab, klippekort og dagsbilletter.
Med sit løbende medlemskab kan man deltage i forskellige aktiviteter, som bikehold, svømmecross og vandgymnastik.

Man har også mulighed for at få lavet sit eget træningsprogram og som noget nyt, kan man også få lavet en kropsanalysevægt med vejledning af en Fitnessinstruktør.

Padeltennis

Padeltennis er en nem sport at komme i gang med – det er nemt og hurtigere at lære end andre ketcher-sportsgrene. Det kræver mindre styrke og teknik og er mindre fysisk krævende.

Man har mulighed for at komme og spille en gang padeltennis hos Idrætscenteret. Det foregår gennem leje af en udendørs bane, hvor man også har mulighed for at leje bats.

Sportshal

Moderne sportshal til alle formål – kun fantasien sætter grænser. Her er der både håndbold, forårsmesser, koncerter og lejrskoler.

Hostel

Hostelet har over 20 værelser, hvor der er både dobbeltværelser og familieværelser. Alle værelser har eget bad og toilet, og man har adgang til et fælles køkken.

Følg os:

VisitNordvestkysten © 2024
Danish