Lilleheden Klitplantage
Dejlige Lilleheden Klitplantage ligger i udkanten af Hirtshals. Her er gode cykel-, vandre- og løberuter, som bringer dig igennem et fantastisk landskab.
Lilleheden Klitplantage er en bynær plantage i udkanten af Hirtshals. Plantagen strækker sig helt ind til Folkeparken i Emmersbæk. I plantagen kan du bl.a. se Bjergbæk, som løber ud i Kjul Å og videre ud i Tannisbugt. Ved Folkeparken er der også anlagt en hundeskov.
Lilleheden Klitplantage har et varieret landskab af hede, strandbred, mose, strandsump, klit og søer.
Plantagen er blevet et yndet udflugtsmål for lokale og mange turister igennem tiden, da den er et fantastisk sted at være aktiv. I plantagen findes mange vandreruter, og i man kan bl.a. følge en af Køverstierne i Hirtshals. Plantagen har også et anlagt ”Find Vej" spor, som er en udfordrende orienteringsrute for hele familien. Området tiltrækker også mange løbere og folk, der nyder at gå lange ture, da der er anlagt stier til alle slags formål.
Læs mere om Lilleheden Plantage her.