©  Foto:

Holstebro - Danmarks Hyggeligste Handelsby 2022

Holstebro er i 2022 kåret som Danmarks Hyggeligste Handelsby.

I Holstebro finder du alle de modebutikker og specialbutikker, du har brug for. Gågaderne og Nørreport Centret byder på over 200 detailbutikker inden for tøj, ure og smykker, boligartikler, lædervarer, delikatesser og meget mere.

De indbydende caféer og spisesteder er med til at skabe en hyggelig og afslappet atmosfære med mulighed for at få stillet sulten og slukket tørsten.

Gågaden Nørregade er en af de ældste gågader i Danmark. Første del af gågadesystemet blev indviet i 1963 - herefter etapevis og i 1969 blev gågaderne belagt med fliser. Gågaden blev renoveret  i perioden 2001-2004.

Bjørn Nørgaard er kunstneren bag belægningen på gågaden og i den forbindelse blev Bjørn Nørgaards tre kunstcirkler Jesu Hånd, Odins Øje og Livets Kilde også en del af gadebilledet.

Gågadesystemets atypiske fald, som sammen med dets sving ned til Store Torv giver et specielt hyggeligt miljø i Holstebro bymidte.

Gratis p-pladser i Holstebro centrum

Du finder 3000 gratis parkeringspladser i Holstebro centrum. HUSK at stille p-skiven og omhyggeligt at læse reglerne for parkering på de blå skilte.

På dette interaktive kort kan du finde en oversigt over p-pladser i Holstebro centrum.

Vælger du for eksempel at parkere i Parkeringshuset i Skolegade lige overfor Holstebro Rådhus og Bibliotek skal du være opmærksom på:

3 timers parkering mellem kl. 08-17 (08-14) på etage 0-3. Fra etage 4-10 er der tidsubegrænset parkering.

I p-huset er der 5 handicappladser, 3 el-ladestationer til el-biler, elevator og toiletter.

Følg os:

VisitNordvestkysten © 2024
Danish