©  Foto:

Hedelandets Camping - DK Camp

Hedelandets Camping ligger i udkanten af landsbyen Sevel placeret mellem Skive og Holstebro.

Sevel tilbyder med sin købmand og Sevel Kro (Kgl. Privilegeret Kro) idyl og autencitet.

 

 

Natur, ro og afstressning

Pladsen tilbyder hyggelige og rolige forhold, hvor fuglefløjt kan høres fra trækronerne.

Der er hytter, "Glamping møder Shelter", ferielejligheder samt mulighed for at spille petanque og andre udendørs spil.

Poolområdet tilbyder "Pool, Ro & Afslapning" for voksne i tidsrummet kl. 11-14.

Efter en god dags oplevelser kan man ydermere hygge sig i vores brætspilscafé, som lokker med over 200 brætspil for enhver smag.

Aktiviteter på Vinderup-egnen

Det naturskønne område indbyder til cykling, vandring og lystfiskeri. På Frilandsmuseet Hjerl Hede er der levendegørelse hvert år i skolernes sommerferie og adventsweekenderne. Over 100 frivillige befolker landsbyens huse og værksteder.

Stubber Kloster ved Stubbergård Sø ligger i et unikt istidslandskab med græssende køer og masser af fuglevildt. Der er flere afmærkede vandreruter i området - herunder en handicapvenlig plankesti. Hunde må ikke medtages i indhegningen.

Sahl Kirke med det berømte guldalter er absolut et besøg værd. Eller tag en dukkert i Limfjorden ved Handbjerg Marinas børnevenlige sandstrand. På marinaen kan man nyde en veltillavet fiskeret i Restaurant Pavillonen og slutte af med en lækker is fra Café Isbåden.

 

 

 

 

Følg os:

VisitNordvestkysten © 2024
Danish