©  Foto:

Hawbakken - sport og spas

Hele familien kan finde mange timers god og sund underholdning på Hawbakken Sport & Spas. 

Hawbakken Sport & Spas

Ferie skal være sjovt – og det behøver ikke være dyrt at hygge sig sammen.

På Hawbakken Sport & Spas har vi samlet mere end 20 aktiviteter, sportsgrene og spil - så der er sjov nok til en hel dag for 75 kroner pr. person.

Der er noget for alle aldersgrupper og man kan både hygge sig indendørs i Hawbakkens store lade eller under åben himmel alt efter vejret. 

Minigolfbanen er ofte stedet hvor besøget starter. Den har hverken vandfald eller modeller af bygninger, men de 12 huller er udfordrende og sjove. 

Bagefter kan konkurrencen fortsætte med en omgang bordtennis, airhockey, billard, dart eller bordfodbold. Man kan også lave hold og udfordre andre gæster i basketball, volley, fodbold streethockey eller petanque. 

Eller man kan hula-hoppe, spille kongespil, skak, kaste frisbee og til sidst tage en slapper i en af vores gamle biografstole foran playstationen med lidt FIFA. 

For de mindste er der en hyggelig legehytte med købmandsbutik, tegnebord, dukker, biler og en masse andet legetøj. 

Maden er I selv velkomne til at medbringe og nyde. Enten indenfor i laden med aktiviteter eller udenfor på vores mange borde/bænke og nyde med områdets bedste udsigt over vesterhav, Lønstrup og Rubjerg Knude Fyr.

Man må også gerne komme en hel skoleklasse eller et firma. Ved store sammenkomster ring på forhånd for ledighed.

På Hawbakken Sport & Spas er der selvbetjening og man skal rydde op efter sig selv.


Åbningstider
Sport & Spas er åbent alle dage året rundt fra kl. 10:00-21:00

Faciliteter

Minigolf

Petanque

Streethockey

Basketball

Volleyball

Bordtennis

Airhockey

Billard

Bordfodbold

Dart

Playstation

Skak

Spil som f.eks. Kongespil og rundbold

Borde/bænke til medbragt mad og drikke

 

Gratis parkering

Offentligt toilet

Pusleplads

 

 

Følg os:

VisitNordvestkysten © 2025
Danish