©  Foto:

Galleri Visby

Galleri Visby i Lønstrup er Nordjyllands største kunsthåndværkergalleri, hvor du kan se udstillinger fra både danske og internationale kunstnere.

 

Galleri Visby præsenterer kunst og kunsthåndværk på internationalt niveau fra en række anerkendte kunstnere fra både Danmark og udland. Her finder du værker inden for kategorier som fx. keramik, billedkunst, pileflet, træ, smykker og tekstil. Desuden findes her et udvalg af bjesk fremstillet på lokale urter samt gin og rom fra Maskdestilleriet fra Sønderjylland. Udover galleriets faste kunstnere, præsenteres der 5 gange om året skiftende særudstillinger i den gamle hestestald, hvor der typisk udstilles keramik og billedkunst i en skøn forening.

Galleri Visby ligger i forbindelse med keramiker Dorte Visbys værksted i den 200 år gamle lade på Mårupgård. Midt i den storslåede, rå natur på kanten af Lønstrup Klint, og med resterne af Mårup Kirke lige udenfor, ligger gården - helt bogstaveligt - på grænsefladen mellem kunst- og kulturbyen Lønstrup, og det imponerende naturlandskab omkring Rubjerg Knude.

Kom og mød os i galleriet. Vi har åbent hele året - med undtagelse af den 1. januar, 5. juni samt 24., 25. og 26. december. 

Du kan læse mere om Galleri Visby og de mange udstillere på www.gallerivisby.dk

 

Følg os:

VisitNordvestkysten © 2024
Danish