©  Foto:

Gæstgivergården Phønix - Bygningsværk

I 1904 blev den gamle gæstgivergård i Holstebro opkøbt af Niels Chr. Breinholt og bygget om til den bygning, der står der i dag.

I en prioritetsvurdering fra 1905 står der bl.a.: "25 alen lang, 15 alen dyb, 1 etage med frontspids, 1½ stens mur, 16 fag i tagværket, dækket med cementtagsten til gaden og teglsten til gaarden. Indrettet til 2 lejligheder. Fra gaden er der indgang til restauranten. Et baghus opført for ca. 10 aar siden, 37 alen lang, 12 alen bred, 1 etage, 1 stens mur, 24 fag i tagværket. Teglstenstag" Her er der 1 lejlighed, et værelse, køkken, stald og vognport, et værelse, tørverum og 3 retirader. Gården er brolagt. Alt vel vedligeholdt. I alt 8 kakkelovne, 3 komfurer og 2 grukedler, en pumpe og afløb til kloak."

Ved en senere vurdering i 1921 skrives: "... pga. sin store gaardsplads særlig besøgt af et stort landbopublikum". I 1927 kan læses: "En af byens ældste Gjæstgivergaarde med beliggenhed til hovedgaden Sønderland. Huset er til dels nyopført". (Kilde: Her var engang - Henrik Hoffmeyer)

Her kan du læse Dagbladet Holstebro-Struer artikel om Phønix.

I dag fungerer Giestgivergaarden Phønix som en historisk restaurant i det gamle Holstebro. I 1868 åbnede beværtningen, som gæstgiveri for støberiet, med en masse tørstige støberiarbejdere, som lå̊ lige på den anden side af gaden. I dag kan man nyde en lækker middag i de hyggelige gamle lokaler med samme hyggelige atmosfære, som dengang.

 

Følg os:

VisitNordvestkysten © 2024
Danish