©  Foto:

Fosdal og Langdal Plantager

Fosdalen og dens omgivelser har været søgt af mennesker for sit helbredende vand i hvert fald siden tidlig middelalder. Måske er det den fornemmelse af at træde i forfædrenes fodspor, der giver området sin særlige virkning og føjer en ekstra dimension til naturens mangfoldighed og landskabets skønhed.

Fosdalen er et af Hanherreds mest kendte udflugtssteder. Fra plateauet ved Lerup Kirke skærer dalen sig ned i Lien. Der er flere rastepladser i området, men vil man gå igennem dalen kan det anbefales at starte på pladsen ved kirken. Ganske nær kirken udspringer Vor Frue Kilde, en gammel helligkilde, som gennem århundredersøgtes af syge på Jomfru Marias fødselsdag, den 8. september. Det gav anledning til det store Lerup Kildemarked, som imidlertid udartede til handel, dans, druk og slagsmål. Præsten klagede i 1585 til Børglumsbispen over ”grov uskikkelighed”, og markedet blev flyttet. I den øvre del af Fosdalen vandrer man under et tag af frodig løvskov med fuglesang fraoven og bækkens rislen i dalbunden. Længst nede, hvor dalen er mere åben, erd er en rig flora med flere sjældne arter. 

Fosdal Plantage er ligeledes kendt for sine mange smukke hedestrækninger, som er forblevet utilplantede. Der er tale om indlandsheder med en række karakteristiske arter som hedelyng, ene, blåbær, tyttebær og hede-melbærris.

Fosdalen er absolut et besøg værd - hele året rundt.

Kåret til Danmarks Naturkanon 2018.

Følg os:

VisitNordvestkysten © 2024
Danish