© Foto:
Drengen og søløven
DRENGEN OG SØLØVEN. Fontæne 1935. Bronze, kalksten. Axel Poulsen. Rådhustorvet.
Statuen havde i mange år sin plads på Springvandspladsen, men fik i 2001 sin nuværende placering på Rådhustorvet midt i Gl. Hjørring, hvor dens lidt gammeldags udtryk går fint i spænd med de klassicistiske borgerhuse.
Selve hovedskulpturen symboliserer barnets frie leg, mens fire relieffer på kummens yderside viser voksenlivets arbejde og slid. Skulpturen er et godt eksempel på den vitalistiske og opbyggelige kunst, som prægede de første årtier af det 20. århundrede, og som ikke blot skulle fryde øjet, men også styrke menneskets moral.