©  Foto:

The Clayman

The Clayman, bronze statue af Hans Pauli Olsen, 2002. Hjørring

Hans Pauli Olsens skulptur giver mening til den engelske talemåde ”Make it up, as you go along”, frit oversat til ”Find på noget hen ad vejen”, for manden er i fuld gang med at skabe sig selv. 

Hans Pauli Olsen bygger sine monumentale skulpturer op i ler, før de støbes i bronze, og ”The Clayman”, der er et selvportræt, synes netop at have hænderne fulde af ler, parat til at lægge dem på kroppen, som blot er groft skitseret. En skulptur under tilblivelse, undervejs, understreget af den fremadhældende bevægelse. Måske kunstneren, der skaber sig selv gennem sit værk? Hans Pauli Olsen er også kunstneren bag springvandsskulpturen i Skallerup Klit Feriecenters badeland, en vitalistisk skulptur, der viser en dreng balancerende på en bue af springende laks.

Skulpturen stod tidligere ved det gamle Vendsyssel Teater, men flyttede med til den nuværende placering i november 2016.

Følg os:

VisitNordvestkysten © 2024
Danish