© Foto:
Brugskunst
Brugskunst, Skulptur af Niels Christian Bach, 2007, Sindal
Begrebet brugskunst forbindes oftest med hverdagsgenstande i godt design.
I Niels Christian Bachs skulptur skal ordet tages i en anden, men ligeså bogstavelig betydning.
Der er nemlig tale om en skulptur, som er opstillet lige ved Superbrugsens indgang, altså Brugskunst.
Ordspillet markerer kunstnerens designmæssige tilgang til kunsten, og den lille spøg er med til at understrege skulpturens strittende form, der går på tværs af megen klassisk skulpturæstetik.