Nordsøen Oceanarium - Sæl

Mød sælerne på Nordsøen Oceanarium

Foto: Nordsøen Oceanarium

Det er altid et af de helt store højdepunkter, at kigge forbi de legesyger og charmerende sæler på Nordsøen Oceanarium. Her på siden kan du lære sælerne bedre at kende, og endda lære at kende dem fra hinanden.

Sælfies

Hvem af sælerne elsker isbomber, hvem laver bobler i vandet for at få opmærksomhed og hvem er kærester med Luffe? Læs mere herunder og bliv endnu klogere på de søde sæler i Nordsøen Oceanarium. 

Thor, Nordsøen Oceanarium
Nordsøen Oceanarium

Thor

Født: 10. juli
Civilstatus: Single (men glad for damer)
Kendetegn: Meget mørk pels

Thor var en gave fra Fiskeri og Søfartsmuseet og kom til Nordsøen Oceanarium i juni 2013. Han Ligner Maria meget, men har et bredere hoved. Thor er en rolig fyr, men meget opmærksom. Han har grå stær i begge øjne og kan derfor næsten ikke se noget, men det er ikke en hindring for Thor. Sæler bruger ikke sin synssans så meget.

Laura, Nordsøen Oceanarium
Nordsøen Oceanarium

Laura

Født: 1999
Civilstatus: Gift med Luffe og mor til deres 4 unger Lene, Else, Tulle og Selma
Kendetegn: Mange ar på ryggen og næsen

Laura er en gråsæl og fundet på stranden ved Hirtshals. Hun holder sig altid længst væk og er meget mere sky end de andre. Hvis Laura gerne vil have trænernes opmærksomhed, så fnyser hun eller laver bobler. Lauras ene unge, Else, bor i Fiskeri og søfartsmuseet i Esbjerg og hendes anden unge, Tulle, i Kattegatcentret i Grenaa.

Lene, Nordsøen Oceanarium
Nordsøen Oceanarium

Lene

Født: 26. januar 2010
Civilstatus: Single
Kendetegn: Lille ar på snuden under hendes venstre øje

Lene ligner sin søster Selma meget. Øjnene er lidt lysere end Selmas. Pletterne på kroppen og rundt om snuden er mere diffus end Selmas pletter. 

Selma, Nordsøen Oceanarium
Nordsøen Oceanarium

Selma

Født: 22. Januar 2012
Civilstatus: Single
Kendetegn: Lille ”hjerte” på hendes venstre side ved nakken

Ligner sin søster Lene meget. Sort snude med skarpe linjer fra næseryggen og ned mod munden. Selma elsker at lege med legetøj og isbomber.

Fodringer & træning

Nordsøen Oceanarium - Sælfodring
Nordsøen Oceanarium

Oplev fodringerne

Lavsæson:
Kl. 11 og 15

Højsæson: 
Kl. 12 og 16

Når du besøger Nordsøen Oceanarium er det et must at opleve de legesyge sæler blive fodret. Sælerne bliver fodret med sild, makrel, blåhvilling og blæksprutter.

Sæler, Nordsøen Oceanarium
Nordsøen Oceanarium

Træning

Sælerne bliver trænet hver dag, og det er vigtigt med variation, ellers keder de sig meget hurtig. Sælerne er nemlig meget kloge. Trænerne skifter mellem sjove øvelser, som plask i vandet med lufferne eller hop op i luften, og øvelser som er vigtig for at tjekke deres sundhedstilstand. Det indeholder at berøre dem forskellige steder på kroppen, åbne deres mund og tjekke øjnene. Træningen er et frivilligt samarbejde mellem træner og sælerne, som får en belønning hver gang de gør noget rigtigt.

Følg os:

VisitNordvestkysten © 2024
Danish