Strande ved Limfjorden
Limfjorden tilbyder mange badevenlige strande. Her er plads til hygge og leg i vandkanten i rolige omgivelser.
Limfjorden er det mere rolige alternativ til Vesterhavet, og på en stormfuld dag, kan man med fordel bruge Limfjordens mange muligheder. Her findes mulighed for at dyrke vandsport på fjorden eller en vandretur i skønne omgivelser.
En stor del af Nordvestkysten har Limfjorden "lige i baghaven". Her kan du bruge oceaner af tid på vandet i form af forskellige vandaktiviteter. Fx er den meget populære aktivitet Stand Up Paddle (SUP) oplagt i det mere rolige vand i Limfjorden. Men også kano, kajak og almindelig sejlads er oplagt for en tur ud på fjorden. Mere sjældent er det at man kan komme på Østerssafari og sælsafari, og endda leje dig ind og overnatte på en båd.
Men Limfjorden har også meget mere end vand at byde på. Du kan tage på en dejlig køretur ad Margueritruten i Nordthy, som er en rute der fører dig forbi nogle af Danmarks smukkeste landskaber. Ruten går langs Limfjorden flere steder. Du kan se hele Marguriteruten på kortet her.
Ved Limfjorden kan du naturligvis også bade, og der findes flere rigtig fine og børnevenlige strande med roligt og rent badevand. Find strandene ved Limfjorden
Man kommer selvfølgelig ikke udenom at nævne de mange hyggelige havne, som absolut er et besøg værd. Her venter der oplevelser for alle aldre, og det maritime miljø er perfekt til krabbefangst, en hyggelig gåtur eller som udgangspunkt for en skøn sejltur ud i Limfjorden.
Foto:Destination Nordvestkysten
Skønne spisesteder ved Limfjorden, med frisk fisk på menuen og udsigt over fjorden, må du ikke gå glip af når du er på besøg ved Nordvestkysten. Limfjorden er et sandt spisekammer og bugner af fisk og skaldyr, som tilberedes efter alle kunstens regler. Limfjorden er især kendt for dens østers og muslinger. Her kan du finde spændende spiseoplevelser ved Limfjorden.