Bunkere ved Nordvestkysten

2. verdenskrig ved Nordvestkysten

Foto: FlyingOctober

I 1939 bryder krigen ud og fra den 9. april 1940 til den 5. maj 1945 er Danmark besat af tyske tropper.

Besættelsestiden har efterladt sig spor over hele Danmark, og Nordvestkysten er ingen undtagelse. De mest iøjefaldende er naturligvis bunkerne, som udgjorde en del af Atlantvolden. Med tiden er de rå, tyske betonbunkere blevet skyllet frem fra deres skjul dybt i sandet, så de nu ligger som perler på en snor. En stor del af disse er endnu i dag tilgængelige for offentligheden. I Hanstholm og Hirtshals findes bunkermuseer, hvor du – enten på egen hånd eller på en guidet tur – kan fordybe dig i historierne om soldaternes liv i bunkerne og lokalbefolkningens hverdag så tæt på besættelsesmagten. Fra bunkerne blev der skudt mange fly ned, og der findes derfor flere flyvergrave for allierede soldater på kirkegårde langs Vestkysten.
 

Løkken bunkers på stranden

Foto:Destination Nordvestkysten

Udstillingerne om besættelsestiden på de kulturhistoriske museer, krigergravene på kirkegårdene, mindesmærker for modstandsfolk og bunkerne langs kysten er hver for sig og samlet et vidnesbyrd om 2. Verdenskrig, der udspillede sig til lands, til vands og i luften.

 

Mere om krigens spor:

Følg os:

VisitNordvestkysten © 2024
Danish