Surf

Surf & Work i Thyborøn

Foto: Destination Nordvestkysten

Thyborøn er en havneby, der summer af liv om sommeren. 
Til Surf & Work kan du f.eks. bruge din sommer på at servere is, arbejde på museum eller sejle turister ud på sælsafari. 

Herunder finder du alle de fede sommerjobs du kan søge gennem Surf & Work. 
Du rækker selv ud med ansøgning til de arbejdspladser, du er interesseret i at søge hos.
Når du har indgået en gensidig aftale med en arbejdsplads om et job, kan du tilmelde dig officielt her:

Tilmelding til Surf & Work 2025

 

Har du spørgsmål til Surf & Work? Måske finder du svaret her

 

Læs mere om Thyborøn by her

Virksomheder der søger medarbejdere

clubben
clubben Streetfood

Foodie hos Clubben Streetfood

Prøv kræfter med baristakaffe og pizzabagning. Er du frisk på at mixe cocktails i vores strandbar og lave masser af burgere til glade sommergæster? Så er jobbet som foodie hos Clubben Streetfood måske noget for dig. Clubben er et friskt ungt team, som lægger stor vægt på det sociale. Vi afholder events og koncertaftener, hvor stemningen er høj blandt vores foodies og gæster.
Lyder det som noget for dig, så tøv ikke med at sende en ansøgning afsted. 
Vi glæder os til at høre fra dig!

Har du spørgsmål, eller vil du søge stillingen?
Kontakt Thomas Henriksen: huset.henriksen.thomas@gmail.com // 27762000

Fiskehallen
Fiskehallen

Køkkenhjælp, serveringshjælp og butikshjælp i Fiskehallen

Friskfanget fisk er på menuen hos Fiskehallens Restaurant, hvor du både skal være med til at lave maden og servere den for de mange gæster. I Æ’ Fiskebutik er der udover butikshjælp også lettere madlavning og servering. Udover at være servicemindet, skal du være glad for at arbejde i et højt tempo, samtidig med, at du bevarer overblikket. Det er en fordel, hvis du kan tysk, men ikke et krav.
Du skal være indstillet på aften- og weekendarbejde.
Vi ansætter gerne hele sommeren!

Har du spørgsmål, eller vil du søge stillingen?
Kontakt Anders Olesen: fiskehallen@pc.dk // 20 48 28 82

To mennesker der surfer i Vesterhavet
VisitNordvestkysten

Surfinstruktør hos Thyborøn Surfcenter

Vi søger nogle surfinstruktører til sommersæsonen - gerne længere end 3 uger hvis du kan. 
Vi har mange tyskere, så det ville være fedt hvis du kan gøre dig forståelig på tysk. 
Derudover skal du selvfølgelig have en del erfaring med surfing, men det er ikke et must, at du har arbejdet som instruktør før. Du vil også komme til at skulle stå i bar og café i løbet af sæsonen, da vi også har en hyggelig surfbar.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Har du spørgsmål, eller vil du søge stillingen?
Kontakt Jarl og Sigurd: thyboroensurfcenter@gmail.com // 71 79 73 73

Cafe Sus Thyborøn
Cafe Sus

Køkkenhjælp, tjener og oprydder hos Café Sus

Vi tilbyder en arbejdsplads, med et ungt team. Arbejdet kommer til at gå ud på at betjene gæster - tage imod bestillinger, lave maden og lave drikkevarer til dem. Der skal ryddes op efter gæsterne så der er klar til nye, efter de er gået. Vi er en nybygget Cafe, så vi går op i at alle skal have en god behandling, samt nogle lækre omgivelser de kan nyde deres mad i.

Har du spørgsmål, eller ønsker du at søge stillingen?
Kontakt Jessica Knak: cafesus_@hotmail.com // 51629964

Jyllandsakvariet
Jyllandsakvariet

Skipper på Sælsafari og Delfinsafari hos Jyllandsakvariet

Har du talegaverne i orden, elsker du at færdes på vandet og har du lyst til at skabe fantastiske ferieminder for gæster fra nær og fjern? Jobbet kræver speedbådscertifikat (eller højere) samt VHF/SRC-bevis. Sidstnævnte kan vi hjælpe dig med at erhverve, hvis du ikke allerede har et.
Du bliver naturligvis lært op i jobbet, inden du bliver skipper på egen båd.

Hvis du har lyst til en længere ansættelse, udover de 3 uger Surf & Work varer, tilbyder vi gerne ansættelse allerede fra uge 27 til og med uge 35, og der er mulighed for oplæring allerede nu.

Har du spørgsmål, eller vil du søge stillingen?
Kontakt Rikke Hartvig: rikke@jyllandsakvariet.dk // 97 83 28 08

Thyborøn camping, hotel og hytteby
Thyborøn Camping

Rengøringsassistent til Thyborøn Camping, Hotel og Hytteby

Vi søger en frisk og serviceminded medarbejder, der kan være os behjælpelig med rengøring af campingpladsens hytter, feriehuse og campingpladsens faciliteter. Teamet består i sommersæsonen hovedsageligt af unge mennesker, med en uformel omgangstone.
Arbejdstiden er hovedsagelig fra om formiddagen og indtil eftermiddag.
Kan du arbejde i uge 32 – 33, vil det være et plus.

Har du spørgsmål, eller vil du søge stillingen?
Kontakt Lars Byskov: info@thyboroncamping.dk // 97831277

Bølgen Thyborøn Hotel
Thyborøn Hotel

Servering og rengøring hos Restaurant Bølgen / Thyborøn Hotel

Vi søger friske og servicemindede medarbejdere. Om sommeren byder restauranten på aften A la carte. Ud over servering skal du hjælpe til med daglig rengøring af restaurant., hotelværelser og ferielejligheder. Vi løfter i fællesskab. Teamet består af unge mennesker med en uformel omgangstone. Du skal være fuldstændig indforstået med, at der er aften og weekendvagter. Erfaring med servering er et plus – ellers lærer du det nemt.
Kan du arbejde i uge 32 – 33, vil det være et plus.

Har du spørgsmål, eller vil du søge stillingen?
Kontakt Ida Petersen: info@thyboronhotel.dk // 40207423

Miss P
Miss P

Butiksmedhjælper hos butik Mr. LP, Sportigan og Miss P

Vi søger en frisk og udadvendt butiksmedhjælper til vores tøjbutik, som består af herre-, dame- og sportstøj (3 afdelinger i samme bygning).
Er du klar til at indgå i vores sommer team, så er vi friske på, at få dig på holdet 😊
Interesserer du dig for mode og sport, så send os lige lidt om dig selv.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Har du spørgsmål, eller vil du søge stillingen?
Kontakt Karina Rytter: ​​​​​​thyboroen@sportigan.dk // 21225081

Mallemukken
Mallemukken

Serverings- og køkkenmedarbejder på Restaurant Mallemukken

Vil du have en sommer, hvor arbejde føles mindre som arbejde og mere som en fed oplevelse? Hvor du møder nye venner, griner med kollegaerne og nyder Vesterhavet i fritiden? Så læs lige videre!

Vi søger friske og fleksible medarbejdere til at holde skruen i vandet hos Mallemukken i Thyborøn. Her får du en arbejdsdag, hvor du både kan være med til at lave mad, servere for vores gæster og sørge for, at stedet skinner – og ja, du skal nok også lige svinge en støvsuger i ny og næ. Til gengæld lover vi god stemning, en arbejdsplads med masser af fællesskab og en sommer, du sent vil glemme. 
Vi leder efter dig, der er udadvendt, klar på at tage fat og ikke lader dig slå ud af en travl dag. Erfaring er ikke et must – vi skal nok lære dig op, så længe du har den rette energi!

Kan du blive lidt længere? Fedt! Vi har også brug for hænder i ugerne 27, 28 og 32

Har du spørgsmål, eller vil du søge stillingen?
Kontakt Sophie Byskov: mail@mallemukken.dk // 42800527

Jyllandsakvariet
Jyllandsakvariet

Havfrue/Kaptajn i Jyllandsakvariet

Receptionister søges til Jyllandsakvariet og Isbåden.
Arbejdsopgaverne består i bl.a. at sælge entré- og turbilletter. Du bliver en del af et stort og bredt hold af medarbejdere, der alle har det til fælles, at vi elsker at få gæster på besøg – både i vores attraktioner og på vores mange outdoorture. 
Tysk og/eller engelsk er en fordel.
Hvis du har lyst til en længere ansættelse, udover de 3 uger surf & work-campen varer, tilbyder vi gerne ansættelse allerede fra uge 27 til og med uge 35.

Har du spørgsmål, eller vil du søge stillingen?
Kontakt Zanda Paleja: zanda@jyllandsakvariet.dk // 97 83 28 08

Hus nr. 5
Hus nr. 5

Værter og værtinder i Hus Nr. 5

I Hus Nr. 5 finder man læ og hygge, samt ”lette” retter.
Vi søger 3 smilende medarbejdere, der kan flytte fødderne, og give vores gæster masser af smil og fantastisk service. Kan du en lille smule tysk er det en fordel, men absolut ikke et krav. Arbejdet hos os består i at byde gæster velkommen, tage imod deres bestilling, og tilberede maden sammen med det øvrige personale. 

Har du spørgsmål, eller vil du søge stillingen?
Kontakt Annemette Vinther Fruergaard: hus@nummer5.dk // 30 33 13 30

WÆRKET
WÆRKET

Cafémedarbejder og livredder på WÆRKET

Er du en vandhund og elsker du at skabe god stemning samt godt humør?. 
Så er det her du skal springe til i din sommerferie!
Stillingen er som livredder og cafémedarbejder i vores skønne center, sammen med vores øvrige fantastiske personale. 
Arbejdstiden deles, så man skifter mellem café og vandland.
Vi har et godt sammenhold og vægter kundeservice utrolig højt.
Wærket betaler for den obligatoriske livredderprøve, som også afholdes på WÆRKET.

Har du spørgsmål, eller vil du søge stillingen?
Kontakt Mille Kongerslev: info@waerket.dk // 93395390

Sneglehuset Thyborøn
Nordvestkysten

Museumsmedarbejdere til Sneglehuset

Har du glimt i øjet og hjertet på det rigtige sted? Så er Sneglehusets travle højsæson måske noget for dig. Som kaptajn på et skib midt i et frådende menneskehav skal du kunne navigere og give nærværende service samtidig. Vi er et lille fantastisk museum med butik, café, iscafé og udeservering – og så har vi Thyborøn Surfcenter i baggården.

Ps. Hvis du er vild med at bage, har vi masser af kanelsnegle, der venter på kyndige hænder😊

Har du spørgsmål, eller vil du søge stillingen?
Kontakt Ken Koustrup: kk@sneglehuset.dk // tlf. 60 70 76 10

Praktisk information:

Surf & Work foregår fra weekenden i uge 28 (introweekend d. 11.-13. juli) tom. søndag i uge 31 (d. 3. august).

Det koster 3850 kr. at være med i Surf & Work inkl. surfpakke / 2100 kr. hvis du fravælger surfpakke*

*Betalingen for Surf & Work trækkes af din løn ved din kommende arbejdsplads.
Du betaler altså en samlet pris, og forpligter dig på min. 3 ugers arbejde og deltagelse i Surf & Work.

Og hvad får du for pengene? IKKE så lidt!!
Prisen inkluderer:

  • Seng på et delt dobbeltværelse på North Sea College + adgang til bad, køkken og fællesarealer (vi kønsopdeler værelserne på forhånd).
  • En campkoordinator, som inviterer til fælles aktiviteter, spisning og lokale oplevelser.
  • En gratis fælles surflektion i forbindelse med introweekenden.
  • Introweekend med en masse sjove oplevelser og ryste-sammen-tid.
  • En masse gratis oplevelser sponsoreret af de seje arbejdspladser:
    • Fri entré til Sneglehuset.
    • Fri éntre til Jyllandsakvariet og Iskunsten.
    • Fri éntre til badelandet på WÆRKET.
    • En flaskeøl hos Thyborøn Surfbar.
    • En softice hos Sally's Streetfood.
    • En burger hos Restaurant Mallemukken,
    • En nachos med kylling hos Cafe Sus
    • En valgfri drikkevare hos Hus Nr. 5
    • En omgang øl, snacks og brætspil på jeres fri-mandag ved Clubben Streetfood.
  • Og selvfølgelig: det fedeste fællesskab af unge mennesker fra hele landet, og den dejligste sommer i den skønne surf- og ferieby Thyborøn.
     

Man skal være 18 år eller over, for at være med i Surf & Work.

I Thyborøn kan du som Surf & Work'er bo på fiskeriskolen North Sea College.
De stiller deres kollegieværelser til rådighed, som indeholder 2 senge og fælles bad, køkken og opholdsarealer.
Her vil koordinatoren af Surf & Work sørge for at organisere fælles madlavning, rengøring mm. for jer alle.

Prisen er 2100 kr. (+tilvalg af surfpakke for 1750 kr).
Tilmelder du dig her, har du også automatisk en seng på North Sea College fra 11. juli tom. 3. august:
Tilmelding til Surf & Work 2025

Herover ser du alle de virksomheder, der søger medarbejdere i forbindelse med Surf & Work.
Er stillingerne besat, vil det fremgå af opslaget.
Tag selv kontakt til de virksomheder, du synes virker spændende, og tilmeld dig Surf & Work, så snart du har indgået en aftale om ansættelse:

Tilmelding til Surf & Work 2025 | Visit Nordvestkysten

Koordinatorerne af Surf & Work i Thyborøn vil række ud til alle, der er tilmeldt, pr. mail i maj måned.
Her vil du få den nødvendige info om adresser, transport, pakkeliste, introprogram osv.

Har du spørgsmål inden da, kan du rette dem til Emilie / ems@visitnordvestkysten.dk 

Ja! Hvis du bor lokalt i Thyborøn, kan du tilmelde dig gennem projektleder Emilie på ems@visitnordvestkysten.dk

Ja! Så går du blot ind på tilmeldingslinket og skriver, hvem du skal arbejde for i fbm. Surf & Work.

Link til tilmelding: Tilmelding til Surf & Work 2025 

Ingen er herre over naturen, så surferens lod er, at man kan surfe når bølgerne ruller. I Thyborøn kan man dog næsten surfe alle dage, fordi der er så mange fede spots at vælge imellem. Jeres lokale surfinstruktører skal nok tippe jer og give jer god indsigt i hvor og hvornår I kan surfe.

Hver virksomhed har forskellige arbejdstider og behov. 
Og alle virksomhederne kan også bruge dig før uge 28 og efter uge 31. 

Kontakt virksomhederne direkte for at få svar på spørgsmålet.

Thyborøn summer af liv og aktiviteter om sommeren. Og tager du en kammerat eller din koordinator under den ene arm og jeres voucher med gratis, lokale tilbud i den anden, er der en masse at give sig til. Eller hvad med et dyp i havet eller en gåtur langs kanalen? Du kommer ikke til at kede dig! 

Hvis der er særlige kvalifikationskrav hos virksomhederne, vil de skrive det i deres jobopslag.

Langt de fleste virksomheder er dog vant til at lære nye medarbejdere op, så du bliver godt klædt på.
Snak med din kommende arbejdsgiver om forventninger og oplæring, og så har I et godt udgangspunkt for en super god sommer!

Ja du kan sagtens være med i Surf & Work som både helt ny og erfaren surfer. 
Når du tilmelder dig, kan du selv vælge om det skal være med eller uden surfpakke (inkluderer leje af surfudstyr + en surflektion v. Thyborøn Surfcenter).

Alle får en gratis fælles surflektion i forbindelse med introweekenden d. 11.-13. juli.

Emilie Schlie
Har du andre spørgsmål?

Projektkoordinator

ems@visitnordvestkysten.dk

Følg os:

Andre sider

VisitNordvestkysten © 2025
Danish