Danmarkskampagne 2020
Ny markedsføringskampagne skal få flere danskere til at opleve Destination Nordvestkysten
Destination Nordvestkysten er med i en stor landsdækkende kampagne, som skal få flere danskere til at holde ferie i Danmark og bruge deres feriebudget herhjemme.
Under overskriften ”Meget mere end bare Danmark” skal danskerne dele deres bedste tips og feriesteder i Danmark. Kampagnen har et samlet budget på 21 mio. kr. og lanceres torsdag 28. maj 2020.
På siden kan gæster få inspiration, dele deres ferieoplevelse og samtidig deltage i konkurrencen om en ferie i Danmark for 20.000 kr.
Som følge af den manglende udenlandske turisme på grund af corona-krisen er de store offentlige aktører i dansk turisme gået sammen om en fælles kampagne for at få danskerne til at holde ferie i Danmark i år.
> Se kampagnesite: www.megetmereendbare.dk
Foto:Robin Skjoldborg
Danmarkskampagne for Vestkysten
Destination Nordvestkysten er også gået sammen med de 2 øvrige vestkystdestinationer om at markedsføre Vestkysten.
De 3 destinationer har fået udarbejdet fælles kampagnemateriale, hvor der blandt andet kører TV-spot forud for genudsendelsen af Peter Ingeman og Vestkysten på de regionale tv-stationer.
Desuden vil der være fælles online markedsføring af Vestkyst-brandet koblet sammen med det nationale koncept ”Meget mere end bare Danmark” forankret på et fælles kampagnesite: www.visitvestkysten.dk
Lokal destinationskampagne
I Destination Nordvestkysten har vi også taget temaet op omkring ”Meget mere end bare Danmark”, koblet det sammen med temafortællingen for Vestkysten og udfoldet det hele på lokalt niveau under temaet: Bare ude vestpå.
I Danmarkskampagnen for Nordvestkysten vil du kunne finde 6 forskellige temaer. Aktiv i naturen, store naturoplevelser, smagsoplevelser, parferie ude vestpå og verdens bedste familieferie.
Et skævt og anderledes indslag i Danmarkskampagnen er et kampagnespor, hvor vi kommer til at følge et Puck Maxi hold, der er på ferieoplevelser langs nordvestkysten. Små sjove videofortællinger, der portrætterer vores unikke oplevelser på en ny og anderledes måde.
Foto:Maxitours Holstebro
Vi har nogle helt særlige fyrtårnsoplevelser langs Nordvestkysten, som er unikke, emmer af autencitet, frihed og nostalgi og Puck Maxi konceptet giver det et strejf af nordvestjysk humor, som vi alle kender vestjyderne. På den måde portrætterer det vores helt særlige DNA her på Nordvestkysten på en ny men troværdig måde, fortæller projektleder Anne Nøhr Ringgren.
”Vi kommer til at følge Puch Maxi holdet, når de vrider håndtaget, giver bundgas og kommer på besøg rundt omkring til feriebyer og oplevelser langs Nordvestkysten.
Storytellingen og humoren skal vække følelser hos potentielle gæster og øge præferencen for vores brand - Destination Nordvestkysten”, forklarer Anne Nøhr Ringgren.
”Mange danskere tror fejlagtigt, at de skal rejse langt for at opleve noget særligt, men tit får vi måske bare ikke fortalt godt nok om det unikke, vi har her i Danmark, og vi glemmer helt at opleve det, der ligger tæt på.
Det skal vores Danmarkskampagne: Bare ude vestpå - hjælpe med, og du kan sommeren igennem følge med her på www.visitnordvestkysten.dk , slutter Anne Nøhr Ringgren
Foto:Maxitours
Læs mere i præsentationen Danmarkskampagne 2020
Fakta:
Danmarkskampagnen er delt op i 3 niveauer. En national kampagne, en Vestkyst kampagne og den lokale Destination Nordvestkyst-kampagne: Bare ude vestpå.
Kampagnerne vil køre på både nationalt, regionalt og lokalt plan i perioden fra den 28. maj til ca. 31. juli og igen fra ca. den 15. august til den 15. september.
Bag den nationale kampagne står 19 danske destinationer, Brancheforeningen Danske Destinationer, Dansk Kyst- og Naturturisme, Dansk Storbyturisme og VisitDenmark, som i alt har samlet 10,7 mio. kr. sammen til formålet. Erhvervsfremmebestyrelsen har yderligere bevilliget 10,3 mio. kr.