Isbjerg i Nationalpark Thy

Et hav af oplevelser

Foto: Destination Nordvestkysten

Når det nye år begynder, skyder Destination Nordvestkysten gang i en national kampagne, som skal skabe brand awareness og markedstryk over flere rul i løbet af 2022. Læs mere om kampagnen her, og find redskaber du som turismeaktør kan bruge til at spille ind i kampagnen.

Et hav af gode oplevelser

Den nationale kampagne går under navnet Et hav af oplevelser - og det med god grund. For der venter nemlig de danske og udenlandske turister et hav af fantastiske oplevelser, når de besøger Nordvestkysten, uanset sæson og årstid.

Kampagnen rulles første gang ud i uge 1-3, med henblik på at skabe brand awareness omkring VisitNordvestkysten. At kampagnens første rul allerede ligger ved årsskiftet, er et strategisk valg i forhold til bookinger og det at komme i spil mod charterturismen.

Kampagnen rulles desuden ud som et markedstryk op mod skuldersæsonerne, i henholdsvis uge 12-15 og uge 33-36.

Time line for DK kampagne 2022

På tidslinjen ovenfor er feriesæsonerne desuden markeret. Markedsføringsindsatsen i disse perioder indgår ikke som en del af Destination Nordvestkystens nationale kampagne, men fungerer i stedet som synliggørelse af udbuddet af aktiviteter og attraktioner mens turisterne besøger destinationen i deres ferie.

Gør brug af #ethavafoplevelser

For at skabe en rød tråd i kampagnen, opfordrer vi jer til at benytte #ethavafoplevelser på jeres sociale medier, når i deler posts eller stories. Hashtagget bliver vores fællesnævner, og skal bidrage til at skabe et community på tværs af såvel tursimeaktører, turister, lokale m.v. på sociale medier.

Brug for hjælp?

Følg os:

VisitNordvestkysten © 2024
Danish