Lysfald i Fårup Sommerland
Når solen går ned, bryder lyset frem i Fårup Sommerland. Magiske "Lysfald" vender tilbage og forvandler skoven til en utopisk lys- og lydjungle, der elegant danser med på årstidernes rytmer.
Lysfald byder på et hav af sanselige oplevelser, når vi sammen siger på gensyn til den skønne oktober-himmel og lyset, der er på vej i vinterhi.
Det overordnede tema er årstidernes magiske skiften, og efter en sanserejse gennem årstiderne slutter oplevelsen med årets skiften – nytår. Her vil Lysfald fortolke en nytårsfest i lys og lyd!
Selvom mørket falder på, slukker Fårup selvfølgelig ikke for rutsjebanerne - der vil være rig mulighed for at opleve adrenalinsuset i Fårups mange forlystelser, helt indtil parken lukker klokken 21.30.
Der er garanti for ægte Fårup-stemning med leg, sjov, grin, overraskelser og storslåede oplevelser - i et nyt lys! VI skruer op for magien, fortællingerne og effekterne og inviterer til nysgerrighed på lyset og årstidernes skiften. Danmarks Sjoveste Skov vil lyse, som du aldrig har set før!