Søslag og strandinger ved Nordvestkysten

Jernkysten

Stærke storme og lumske understrømme og revler så hårde som jern, gjorde at skibe blev knust til pindebrænde. Det er derfor vestkysten fra Thyborøn og ned til Hvide Sande også betegnes som jernkysten. Fra 1858-1882 er der registreret ikke mindre end 1200 strandinger og forlis langs kysten. Nordsøen var frygtet af søfolk hvor strømforholdene var svære at beregne og et skib let komme ud af kurs. Vestkysten var lav og uden havne og beskyttende vige. 

Besøg nogle af de steder hvor historien fortælles på levende vis. For eksempel på Kystcentret i Thyborøn, hvor det russiske orlogsskib, Alexander Nevskij, der forliste ud for Harboøre i 1868 med 727 mand op bord, kan opleves. På Thyborøn Havn ligger det store anker fra skibet og fungerer i dag som havnens vartegn. Bovbjerg Fyr er ligeledes en oplevelse både af historisk karakter, men også pga. den helt enestående natur. Fyret blev opført i 1877 som hjælp for de skibsfarende i Nordsøen, og blinker 2 gange hvert 15. sekund, og lyset strækker sig 16 sømil ud i havet. 

Strandingsmuseum St. George er en unik oplevelse, også selvom man ikke er synderligt historieinteresseret. Børn i alle aldre vil nemt blive revet med af den helt anderledes måde som Strandingsmuseet formidler og alle sanser tages i brug. Der tages udgangspunkt i verdenshistoriens største strandingskatastrofer, der fandt sted i julen 1811 ud for Thorsminde, hvor to engelske linjeskibe HMS St. George og HMS Defence strandende under en orkan og ca. 1400 mennekser omkom. På museet følger du de to skibe på deres sidste rejse og får et øjebliksbillede af dagligdagslivet på et engelsk linjeskib ved hjælp af de mange bjærgede genstande fra St. George. Den store skibsklokke, hvis lyd var det sidste de mange søfolk hørte, inden de gik under, står i udstillingen og giver let gåsehud på armene, når den dybe lyd fra klokken ringer igen.

Jammerbugten og Stygge Krumpen

Jammerbugten fik sit navn efter de mange skibsforlis. Historien forlyder at Bispen Stygge Krumpen, der var biskop i Børglums stift fra 1519, var medvirkende til mange strandinger ved kysten. Sagnet siger at Stygge red ud i klitterne med lanterner bundet til hestene, så det så ud til at der lå skibe længere inde i bugten og fik derfor søfolk til at sejle for nært ved kysten og strandede. Herefter skulle Stygge og hans mænd have slået de skibsbrudne ihjel og plyndret skibene for værdier. Det gav selvfølgelig en del "jammer" i bugten og deraf navnet.

Jyllandsslaget - Verdenshistoriens største søslag

I 1916 fandt verdenshistoriens største søslag sted ud for den jyske vestkyst, hvor 100.000 mand på tyske og britiske skibe kæmpede om herredømmet til søs. 8.646 søfolk mistede livet og 24 skive endte på bunden af havet. På Sea War museum i Thyborøn fortælles historien om slaget, og i klitterne ud mod havet ligger en mindepark for de faldne.

Sømærkerne - havets vejskilte

For at forebygge de mange skibsforlis, blev der bygget fyrtårne langs kysten, som advarsel for sømændene samt sømærker sat op til at hjælpe til med at navigere i det lumske farvand. Sømærkerne kaldes også for havets vejskilte, og er blevet et vartegn, der knytter hele vestkysten sammen. De gamle sømærker er unikt udformet, og skipperne tegnede dem ind på deres søkort og kunne derved bestemme deres position. Sømærkerne er i dag fredede og blev sat op tilbage i 1884-1885 sammen med redningsstationer, for at øge sikkerheden. Der var oprindeligt et netværk på 23 båker, der gik fra Skagen til Blåvands Huk. Af de 23 er der 11 tilbage samt en rekonstruktion i Blokhus fra 2006, da det oprindelige blev sprængt i luften i 1944 under 2. verdenskrig. I nationalpark Thy står der ikke mindre end tre sømærker: Bøgsted Rende, Stenbjerg og Vigsø.

Løkkens sømærke er det nordligste på Nordvestkysten, og længerer sydpå findes der sømærker i Vedersø og Husby.